Sapa & the H'mong Hill Tribe
- Sandra
- 16. apr. 2016
- 3 min læsning
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal begynde. Sapa var bare så ubeskrivelig smukt, at det er svært helt at forklare. Vi havde snakket en del om at tage op til det Nordlige Vietnam, da der skulle være de smukkeste rismarker og bjerge, men det er også en lang tur derop. Vi besluttede os heldigvis for at tage afsted, og turen var fuldstændig fantastisk.
Vi tog afsted med nattog (en hyggelig lille 4 personers sovekupé) og næste morgen ankom vi til Lao Cai og blev kørt i bus op af bjergene til Sapa by. Her tjekkede vi ind på et hyggeligt lille bjerg hotel, og efter morgenmad blev vi mødt at vores guide Sue fra den lokale H'mong hill tribe. Sue havde hendes 11 måneder gamle pige på ryggen og to veninder med sig, og sammen med Anders og jeg begav vi os afsted ned mod deres landsby Lao Chai. Vi havde frygtet at skulle med en større turist gruppe, men det viste sig bare at være os 6 og Sue fortalte os en masse om området, hendes landsby og hendes stamme.
Sue er 29 år ligesom mig, har to tvillinge drenge på 6 og så hendes lille datter på 11 måneder. Hun snakkede virkelig godt engelsk, for hun har været guide i Sapa området de sidste 6 år. Hun har aldrig været uden for hendes landsby, kun når hun skal op til Sapa for at hente gæster. Det betyder at hendes hverdag bevæger sig fra Sapa til Lao Chai hver dag, og hun var meget begejstret da vi viste hende billeder af både Hanoi og Ha Long - der har hun aldrig været. Vi havde to dage sammen med Sue hvor hun viste og 3 forskellige landsbyer, og fortalte os om alt hvad der foregår i hverdagen, hvordan de laver happy water (ris vin), syr og farver tøj, går i skole, høster rismarkerne osv. osv. Det var en helt fantastisk tur og Sue og jeg blev ret tætte på den korte tid, måske pga. det faktum at vi var jævnaldrende. Det var derfor lidt trist at skulle sige farvel og jeg fik da også det længste knus af Sue.




Vores fantastiske guide Sue og hendes mega søde datter! De to veninder der gik med os, og som flittigt hjalp mig med en hånd da jeg ret ofte skvattede når det var lidt stejlt.




Vi mødte mange lokale kvinder på vejen ned mod landsbyen.



Kvinderne syr og farver selv alt deres tøj og sælger flittigt til turister i små boder overalt i landsbyerne.




I den første landsby (Lao Chai) kom vi forbi en lille skole og Sue tog os med indenfor. Det var en ret speciel oplevelse, da der var en større slåskamp igang mellem to af klassens drenge. Da lærerinden kom, blev der dog helt stille med det samme, og vi kunne kigge på mens hun prøvede at afklare hvem der havde startet slåskampen.

Der er også nuttede hvalpe i Lao Chai!



Vi var også på besøg i Cat Cat village hvor "Black H'mong hill Tribe" bor. Her kom vi ind og så et af deres private huse, og det var ekstremt primitivt.


I Cat Cat kom vi også forbi landsbyens power station, hvor der bliver produceret elektricitet til landsbyen.


Solnedgang fra vores balkon i Sapa, så smukt så smukt!

Kommentare