The Forbidden Purple City
- Sandra
- 20. apr. 2016
- 2 min læsning
På vej mod Hoi An, havde vi et stop i Hué og vi var temmelig trætte da vi ankom i byen. Vi havde nemlig taget nattoget igen (og denne gang ligefrem glædet os, efter en nat i lerhyttefængslet i Ninh Binh) - men.... Der sker det, at vi tjekker ind i vores 4 personers kupé, i overkøjerne sover allerede to asiater så vi ligger os til rette i de nedre køjer. Alt er perfekt, vi hygger med lidt læsning og snakker om hvor meget mere behageligt toget er end den frygtelige lerhytte. Da jeg begynder at blive lidt træt, tager jeg som altid kontaktlinser ud, og ligger mig til rette på min hovedpude. Ahh, hvilken fryd! Jeg åbner lige øjnene igen for at sige godnat til Anders, da en mus (!!!) løber lige forbi mit hoved. Jeg udbryder noget der kunne minde om et skrig og de næste mange timer går med at lokalisere musen og dræbe den med en klip-klap. Det lykkedes dog overhovedet ikke (selvom vi har lagt små stykker chokolade ud på gulvet som lokkemiddel) og må meget tidligt om morgenen give op, og i stedet stoppe div. huller i kupéen til med undertøj. Det var ikke meget søvn vi fik herefter, så da vi tjekkede ind på et rigtigt hotel med vægge, dør, en ordentlig seng og eget badeværelse var vi lykkelige!
Ak ja, men Hué var skøn! Vi blev der i to nætter og brugte en hel dag på at slentre rundt i den forbudte by, hvor kun kejseren, hans hustru og alle hans konkubiner måtte opholde sig i gamle dage. Der var helt vildt smukt og der bliver virkelig brugt meget krudt på at istandsætte området, så man følte nærmest at man var kommet tilbage til 1800tallet og at kejseren kunne gå forbi én hvert øjeblik.
Byen bød også på noget virkelig god mad (vi kan anbefale Tipsy og Gecko restaurant) samt en ordentlig regnskylle hvor vi blev nødt til at søge ly over et pool bord med kolde øl, ikke værst!

Day vs. night





Indgangen til The Forbidden Purple City!










Go Gecko! Vi kom forbi en ret hyggelig lille restaurant med lyskæder i træerne og fik den lækreste mango salat!





Vi er vilde med de små street kitchens, hvor man bare sætter sig ned på en lille plastik stol og får stukket en skål suppe med nudler og krydderurter i hånden. Så lækkert!

Comments