Waterfalls & Roller Coasters
- Sandra
- 28. apr. 2016
- 2 min læsning
Vi havde egentlig planlagt at tage til Nha Trang efter Hoi An, men lang transport (15 timer ca.), tanken om endnu et nattog og hygge med div. mus mm. gjorde at vi valgte at droppe Nha Trang og i stedet hoppe på et lille propel fly til Da Lat. Da Lat er en hyggelig lille by oppe i højlandet, hvor der i byen ligger en kæmpe sø og rundt om byen er smukke bjerge. Her havde vi to skønne dage, hvor vi bl.a. tog en cable car oppe i bjergene op til et virkelig smukt kloster, lejede en scooter og kørte fra vandfald til vandfald og prøvede en ret vild roller coaster ned af en bjergside.
Her lidt billeder fra byen og de fantastiske omgivelser!

Vi ankom lige i tide til det ugentlige kæmpe night market, hvor man kan købe stort set alt!




Turen op til gondolerne gik gennem små lokale veje, hvor skolebørn var på vej i skole.

Fantastisk udsigt ud over Da Lat!


Klostret man kom op til var helt øde og virkelig smukt.



Jeg var lidt oppe og køre over alle de seje træer i haven - tror jeg skal hjem og se om jeg kan flette nogle stammer sammen!


Vi lader op på hyggelige caféer om eftermiddagen og planlægger masser af forskellige ting.
Scooter hjelm moden er væsentlig anderledes i Vietnam end i Sri Lanka :-)


På vej ned til dagens første vandfald var der mulighed for enten at gå eller tage en rutschebane ned af bjergsiden. Øhh nemt valg og afsted med os! Det var den vildeste oplevelse, vi styrede selv farten på vores små vogne med en bremse pind (Anders kørte væsentlig hurtigere end mig...) og vi var nede alt for hurtigt!


Turen til Elephant Falls var virkelig smuk da vi først fandt den rigtige vej (efter en omvej på 45 min. ups!)

Elephant Fall var virkelig en fed oplevelse - man kunne komme helt ned til bunden af vandfaldet og vi blev selvfølgelig driv våde.

Den hyggeligste Café An i Da Lat - der var den fedeste indretning, som et kæmpe hipt drivhus med små planter overalt. Alt for fedt og så serverede de virkelig lækker vietnamesisk mad og friskpresset juice, mums!

Comments